Botulinumtoksin

Informationsboks
Botulinumtoksin
Systematisk navn
?
Opslagsnumre
CAS nummer 93384-43-1
ATC kode M03AX01
Navne
Andre navne Pølsegift, BTX
Handelsnavne Botox, Dysport, Xeomin, Vistabel
Kemiske data
Molekylformel C6760H10447N1743O2010S32 
Molarmasse 149322,7 g/mol
Farmakokinetiske data
Dødelig dosis
Inhalering ?
Injektion ?
Sikkerhed
Faresymboler Meget giftigt

Botulinumtoksin (forkortet som BTX eller BoNT) er et af verdens giftigste stoffer. Det er et protein og et neurotoxin, der dannes af bakterien Clostridium botulinum og kan føre til den dødelige sygdom botulisme, bedre kendt som pølseforgiftning. Det er proteinets specifikke molekylære virkning, der gør det så giftigt. Til trods for at det er så giftigt, bliver det brugt i meget små doser til at behandle muskelspasmer og til kosmetiske formål under navnet Botox.[1][2][3][4][5]

Toksinet hæmmer frigørelsen af acetylcholin ved synapserne mellem nervecellerne og musklerne ved at hæmme fusionen mellem vesiklerne, der indeholder acetylcholin med cellemembranen i synapserne. Det bevirker, at musklerne ikke længere modtager signaler fra nervesystemet, hvorved de lammes.

Toksinet absorberes fra tarmkanalen, idet det bindes til overfladen af tarmcellerne. Tarmcellerne absorberer og transporterer det derefter ud i blodbanen. Via blodbanen distribueres det til nervesystemet, hvor det bindes til receptorer på overfladen af cholinerge nerveender. Som ved tarmcellerne transporteres toksinet ind i nervecellerne. Ved indtræden i nervecellerne begynder det at udføre sin enzymfunktion på vitale dele af det cellulære system, der frigør acetylcholinvesiklerne fra synapsen. Herved standses nervesystemets signaler til musklerne, hvorved de lammes. Lammelse af muskelfunktionen i mellemgulvet og brystkassen medfører kvælningsdød, hvis man ikke kommer i behandling.

Udvundet botulinumtoksin fremstår som et hvidt pulver uden lugt eller smag.

  1. ^ 11-årige Jacob får botox-behandling hver tredje måned - livsstil.tv2.dk, artikel fra d. 23. februar 2016 kl. 13:50, hentet d. 7. april 2017 kl. 14:47
  2. ^ Artiklen Rynkebehandling med Botox på Sundhed.dk, hentet d. 7. april 2017 kl. 14:51, sidst ændret d. 12. april 2016 Ovenover datoen stod der "Linda Jakobsen, speciallæge"
  3. ^ Artiklen Botox® på Den Store Danske, hentet d. 7. april 2017 kl. 14:57
  4. ^ Botox® - medicin.dk
  5. ^ Artiklen FAKTA Sådan virker Botox og Restylane på dr.dk fra d.8. juli 2014 kl. 6:00, hentet d. 7. april 2017 kl. 15:06

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search